2017 SOMMERSTATUS PÅ SKOLEN 😊☀️ Jeg nyder at undervise og dele viden med så mange dejlige mennesker. Hjælpe dem ind i branchen og dele alle guldkornene med dem. Møde dem første gang til åbent hus, se dem første dag på uddannelserne, gå sammen med dem under hele forløbet og se dem udvikle sig. Og når de har fået deres viden om kroppen og håndværket i hænderne, blive eksamineret og så gå videre ud og bruge deres nye fag og kompetencer. Det er netop kernen og en kæmpe fornøjelse. Min motivation. At dele mit håndværk, få nye kollegaer og se dem klare sig godt med sportsmassage og sportsterapi – Foråret er også gået med at være sportsbehandler for Par nr. 7 og en masse andre sportsfolk, samt afholdt en masse fyldte foredrag om optimal restitution for sportsfolk 😊 Så et rigtigt godt år er halvvejs og nu vil jeg holde sommerferie med min dejlige familie – Nyde lange rolige dage med mine dejlige børn, opleve og hygge – Min skole og job er vigtigt, men simple rolige dage med familie, venner og børn vejer tungest på min vægt – God sommer allesammen, kollegaer i branchen, elever på skolen og alle jer andre 😊👍 Mvh. Jesper –