FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her kan læse spørgsmål og vores svar - Har du selv noget du vil vide og som denne side ikke dækker, er du velkommen til at sende en email til skolen på og få et brugbart svar - Velkommen

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

SE DIG FOR - DET ER NYE TIDER I MASSØRBRANCHEN - Glem den i branchen selvopfundne titel til "Lægeeksamineret" - Den koster dig dyrt - Vælg i stedet fornuftigt og fremtidssikret, og bliv godkendt RAB massør efter Sundhedsstyrelsens officielle uddannelseskrav og opnå samtidigt momsfritagelse hos SKAT som massør - Den uddannelsesmulighed giver SPORTSKROPSKOLEN dig.

Der har i massørbranchen gennem mange år været brugt en slidt titel til "lægeeksamineret" – Den titel hører fortiden til. Da massørbranchen i starten skulle reguleres og man havde en ide om at massage kunne afhjælpe en masse sygdomme. Så mente man at det lød det bedre og mere "rigtigt". En værdi vi ikke mener hører faget til. Det giver ingen mening at en læge eksaminerer en massøruddannelse. Lægen har ingen viden om massage og alle ved i dag at massage ikke afhjælper en masse sygdomme, som først antaget.

Sundhedsstyrelsen der regulerer registrering af alternative behandlere (massører) og som har opstillet gældende uddannelseskrav, har absolut ingen krav om "lægeeksaminering" i forbindelse med eksamen. Det er en "selvopfundet" titel i branchen. Og har altid været det. Og titlen er ikke mere "anerkendt" end alle andre massørtitler. Hvorfor titlen stadigvæk bruges, kan være ren og skær uvidenhed om sagens rette sammenhæng eller måske et forsøg på at "blåstemple" en skoles massøruddannelse (med en selvopfunden titel) så den virker mere vigtig og anerkendt (så man får flere elever og tjener flere penge). Men det er i vores optik uetisk og ikke reelt. Og det er dyre penge at betale ekstra. Nogle finder en "sikkerhed" i titlen, men vi mener at det er en tryghed der ikke bunder i noget rationelt. Dette kan også ses i det der i dag er forholdsvis få skoler der tilbyder den gammeldags titel og vær bevidst om at den "lægeeksaminerede" eksamen er forskellig fra skole til skole. Hvilket slet ikke giver mening. Vælg derfor fornuftigt og følg Sundhedsstyrelsens officielle uddannelseskrav og bliv RAB massør.

Det er værd at bemærke at flere og flere virksomheder indenfor branchen i dag, kun søger massører der er RAB godkendt efter Sundhedsstyrelsens regler. Og kravet om RAB uddannede massører vil være stigende i fremtiden.

Sportskropskolen´s uddannelser opfylder Sundhedsstyrelsens og SKATs nye og officielle uddannelseskrav for massører. Du kan efter uddannelserne blive medlem af en godkendt brancheforening (RAB registrering, støtte, råd og erhvervsansvarsforsikring som massør) - Følgende foreninger byder elever fra SPORTSKROPSKOLEN velkommen - FRFM og SAB - Begge brancheforeninger er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Vi har henvendelser fra uddannede massører fra andre skoler, der ønsker at blive RAB Massør/Sportsmassør på Sportskropskolen - De har efter deres massøruddannelse fundet ud af at den skole de valgte (ofte på grund af "lægeeksamineret" etc.) ikke tilbyder dem flere brugbare muligheder for efteruddannelse så de kan opfylde Sundhedsstyrelsens krav - De skal nu ud og igen finde en ny skole der kan hjælpe dem hele vejen og opfylde Sundhedsstyrelsens officielle uddannelseskrav til RAB godkendelse.


 

Hvorfor blive uddannet Massør og Sportsterapeut?

Der er mange veje ind i faget. Personlig interesse, ekstrajob, økonomi, gøre en forskel, drømmer om en ny karriere eller ønsker mere viden om kroppen. Det der er fælles for dem der bliver uddannet er at de har en interesse i at andre har det godt og vil hjælpe dem med kropsbehandlinger.

Nogle har børn der dyrker sport og vil hjælpe og støtte dem med et massagehåndværk i hænderne, andre ønsker et job der kan supplere deres indtægt og nogle skifter helt spor og karriere i livet. En del vælger at starte egen virksomhed, som fuldtidsjob eller som supplement til deres faste arbejde. En del vælger massøruddannelsen som en form for et forstudie til en videregående uddannelse som eks. fysioterapeut, kiropraktor eller ergoterapeut og har i samme forbindelse lært et fag der kan bruges som et godt studierelevant job.

Flere drømmer om at arbejde på sportshold, i fitnesscentre, på SPA steder og andre gode steder i branchen. Drømmene og mulighederne er mange og en del oplever med massørfaget i hænderne at de for første gang i livet kan et rigtigt håndværk. Og som kan tages med overalt.


 

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Massøruddannelsen er på 100 lektioner á 45 minutter – Du kan vælge at tage de 100 lektioner over 3 måneder (på enten dagshold, formiddagshold eller aftenhold) eller du kan de 100 lektioner på et 2 ugers intensivt forløb (mandag til fredag på fuld tid i 2 uger) – Om du tager uddannelsen over 3 mdr. eller på 2 uger er meget op til dig selv og din kalender. Man kan sige at på det intensive forløb der skal der arbejdes hårdt.


 

Hvilket niveau er undervisningen på?

Undervisningen i anatomi og i fysiologi er baseret på at du får den nødvendige viden som massør. Det er ikke svært at lave et meget højt niveau eller et lavt, men kunsten er at finde det niveau der passer til massørfaget. Og det har vi. Der er fra undervisningsministeriet eller sundhedsministeriet ikke udstukket nogle retningslinjer ud om indhold, niveau og lektionsantal. Det er de enkelte skoler der selv bestemmer. Vi er erfarne og har den nødvendige indsigt i at give dig den professionelle viden du skal have som massør.


 

Hvem underviser?

Din underviser, Jesper, fra SPORTSKROPSKOLEN har stor undervisningserfaring og har gennem de sidste 9-10 år stået for uddannelsen af mere end 1000 professionelle Sportsmassører og Sportsterapeuter rundt om i Danmark. Jesper er desuden Sportsmassør/Soigneur for Pro cykelholdet TINKOFF/SAXO BANK og Massør/Sportsmassør for KIF KOLDING KØBENHAVN (Herre Håndbold Liga holdet) - Har erfaring som massør og soigneur fra Pro Tour cykelholdet TEAM CSC 2005/2006, behandling og coaching af professionelle sportsfolk indenfor professionel cykling, golf (PGA), fodbold (Superliga), håndbold (Elite og landshold), crossfit, tennis, løb, skateboard (Pro), badminton og svømning m.m., sportsmassør og behandler til VM i cykling med landsholdet i landevejscykling, massør og behandler ved Copenhagen Marathon, Copenhagen Challenge Ironman, Copenhagen Masters Badminton stævne, Copenhagen Athletics Games, Iform kvindeløb, Alt for damernes kvindeløb, Copenhagen Halvmarathon, Femina kvindeløb, DGI landsstævne, Fitness INSPIRE Convention og behandling af Team Danmark støttede sportsfolk.


Hvilke materialer får jeg udleveret?

Når du starter på uddannelsen er alt du skal bruge i undervisningen med i prisen. Lagener, klude, olie og creme, ansigtscover m.m. Alle undervisningsmaterialer er også med i prisen.


 

Er der mødepligt på uddannelsen?

Vi forventer selvfølgeligt at du møder til undervisningen. Men skulle du en enkelt dag eller to have vigtige ting at ordne eller sygdom, er det selvfølgeligt helt OK.


 

Kan jeg passe mit arbejde eller studie ved siden af uddannelsen?

Ja det kan du. Du skal selvfølgeligt afse tid til lektielæsning, men det er ikke mere end at du kan finde tid til de par timer pr. uge.


 

Er der adgangskrav?

Der er ingen adgangskrav på massøruddannelsen.


Hvordan forgår undervisningen?

Undervisningen er baseret på klassebaseret undervisning. Ingen fjernundervisning eller E-learning – På Sportskropskolen.dk har du altid en underviser ved din side. Det skaber tryghed og optimal indlæring.


Hvordan tilmelder jeg mig?

Du benytter den ONLINE tilmeldingsblanket på skolens hjemmeside. Du modtager herefter en bekræftelse via email.


Får jeg et uddannelsesbevis?

Ja du får udleveret et uddannelsesbevis med skolens stempel og underskrift.


Kan jeg åbne min egen klinik/firma efter endt eksamen?

Ja. Uddannelsen er baseret på at du dag 1 efter eksamen kan åbne egen klinik, søge job og virke som en uddannet massør.